Nordea slår bommen ned
P-plads er til kunder i nyt rådgivningscenter
Flere læsere har lagt mærke til, at Nordea har lukket parkeringspladsen i Læderstræde af for offentligheden med en bom, der er nede i bankens åbningstid.
I de seneste par uger har det dog døgnet rundt været umuligt for alle at bruge p-båsene dag og nat.
- Selvom bommen er nede i øjeblikket, kan alle bilister i fremtiden bruge pladsen, når banken er lukket, for der er bommen oppe, forklarer områdechef i Nordea Kim Jacobsen.
Bommen er oppe
- Pladsen har været lukket, fordi den er blevet sat i stand, og fordi der opstod nogle problemer på stedet under istandsættelsen, siger Kim Jacobsen.
Han regner med, at pladsen kan tages i brug i løbet af få dage.
- Båsene skal udelukkende bruges af vores kunder i vores åbningstid, siger områdedirektøren.
Dem er der kommet flere af, fordi banken har åbnet et rådgivningscenter på adressen. Nordea har dermed har fået 40 til 50 flere ansatte på adressen.
Kim Jacobsen pointerer, at der i lejekontrakten står, at Nordea har retten til at disponere over parkeringspladsen i åbningstiden, mens udlejer har retten i tiden derefter.
ag@roskildeavis.dk