Farvel til en frihedshelt

En af de sidste virkelige helte i Roskilde fra frihedskampen 1940-45 under 2. Verdenskrig, Povl Kildemoes er død 26. februar i en alder af 91 år.
Han vil altid blive husket for at sætte livet på spil for Danmarks frihed under den tyske besættelse, da han som ung studerende ved Københavns Universitet meldte sig i modstandskampen. Dengang var det ikke tom bragesnak, men blodig alvor, hvilket Kildemoes også selv oplevede, da han blev taget og sendt i tysk kz-lejr.
Her overlevede han heldigvis og kom hjem sammen med andre danske fanger i den svenske grev Bernadottes hvide busser i krigens slutfase.
Modstandskampen forlængede hans studier med 10 år, men til gengæld mødte han Rigmor, som han nåede at være gift med i 65 år.
Da han var færdig som cand. mag. i dansk og idræt, blev han i 1951 ansat som adjunkt ved Roskilde Katedralskole, da den stadig lå ved domkirken. Her arbejdede han i samfulde 40 år.
Hans tidligere studenter huskede ham, og han dukkede fortsat op gennem mange år op til sammenkomster med sine gamle klasser. Det har tidligere læge Per Hors blandt andet berettet om.

Engageret i samfundet

Kildemoes var også meget engageret i samfundet og deltog aktivt i det politiske liv. Gennem 27 år repræsenterede han således Det Konservative Folkeparti i Roskilde Amtsråd, og han var også medlem af partiets hovedbestyrelse i en lang periode.
Når man mødte Poul Kildemoes, var det en vidende personlighed, der havde sat sig grundigt ind i mange ting. Han var i ordets bedste betydning en kultiveret hædersmand.
Oplevelserne fra krigen blev han af gode grunde aldrig helt færdig med. En gang var han på rejse med amtsrådet til Krakow i Sydpolen, hvor deltagerne skule besøge den frygtelige udryddelseslejr Auschwitz, men det tog han så også med.
I de seneste år levede Kildemoes på Bernadottegården i Roskilde, som netop var opført til de gamle modstandsfolk.