Fiat-fuld forbrydere
Arkiv
Fire mænd mistænkes for at have været involveret i et indbrud på Poppelvej i Kr. Såby. Tirsdag aften omkring kl. 19 var en 43-årig kvinde på vej hjem til sin bolig på Poppelvej. Inden hun nåede sin bolig, standsede hun for at tale med naboen. Da så de fire ukendte mænd komme gående, og da den 43-årige sagde til sin nabo, at mændene så lidt mistænkelige ud, satte disse i løb og stak af i en sølvgrå Fiat stationcar. Den 43-årige opdagede herefter, at der havde været indbrud i hendes hjem.