Super-skattejægerne mødes i Vojens
DBUs Skattejagt til de fem og syvårige den 24. og 25. maj i Vojens
DBU og Vojens BI søger piger og drenge mellem fem og syv år (født i årgang 2007-2009) til at deltage i jagten på Danmarks mest eftersøgte bold.
DBU's Skattejagt fordeler sig over to dage med leg, sjov, ballade og store fodbold-oplevelser i weekenden den 24. og 25. maj fra klokken 9.30-15. Skattejægerne skal om lørdagen gennemgå en række fodboldopgaver og samle ledetråde, så alle er klar til den store skattejagt på landsholdets bold om søndagen.
Skattejægerne vil få en Adidas Skattejagt T-shirt, et diplom, en drikkedunk og deres helt egen landsholdsbold som tak for indsatsen.
Hvis deltagerne finder landsholdets bold, kan de efterfølgende tilmelde sig konkurrencen om at blive 'super-skattejægere'. Super-skatte-jægerne inviteres til en landskamp på hjemmebane for i fællesskab at overrække landsholdets bold til landsholdsspillerne og kampens dommer.
Køb billetten online på dbu.dk/skattejagtbillet eller ring på telefon 43 26 54 00 mandag til fredag klokken 9.00 til 16.00.