Anfører Hans-Henrik Andreasen: Søren er en fantastisk direktør, der altid har tid til at snakke, hvis man behov for det. Desuden er han meget smilende og positiv, og der skal være plads til lidt sjov i hverdagen også, synes jeg. Han er dog samtidig meget seriøs, og jeg har trods alt været nogle steder, og kan ærligt sige, at han er meget dygtig.
Formand for fanklubben Anders Bjerring: Jeg synes, vi har et rigtig godt samarbejde med ham. Han er, de fleste gange, med på vores idéeer, og er i det hele taget meget åben overfor fanklubben. Han er en direktør, man kan snakke med, så jeg mener, det er en fornuftig mand, klubben har siddende på den post, også qua hans baggrund som bankmand. Desuden synes jeg, at han gør det godt i medierne og virker meget professionel.Dorthe Thorsø, Sørens kone: Søren er en rummelig og gavmild person, der er ganske nem at leve sammen med, når han altså er hjemme, haha. Han er desuden sjov og kvik i replikken, og så er han stort set altid i godt humør. Jeg synes desuden, at han er meget professionel omkring sit arbejde og er samtidig god til at lægge tingene fra sig, når han er hjemme.Bestyrelsesformand for EfB, Leif Thomsen: Søren er knaldgod til pressen og det udadvendte. Han er også god på de indre linjer, men jeg tror, han er glad for, at vi har fået ansat en økonomidirektør, så han har kunne fokusere mere på andre ting. Søren og jeg har et ligefrem og et direkte sprog overfor hinanden, og det betyder meget, at man har det som direktør og som bestyrelsesformand. Derudover er han privat en meget humoristisk og festlig fyr, der er nem at omgås.Bestyrelsesformand for Blue Water Shipping, Kurt Skov: Det er nok lidt kedeligt, for jeg har sgu desværre ikke noget dårligt at sige om Søren. Jeg anser ham som en kompetent og seriøs direktør for Esbjerg fB og samarbejdspartner - og desuden er han en flink fyr.