Colourful Nails er genåbnet i Søndergade
Susie Jessen
Nu er det igen muligt at få lavet farverige negle i Søndergade i Kolding. Efter at have holdt lukket i cirka to måneder, er butikken genåbnet med Trang Doan Nguyev Do i spidsen som eneste chef i butikken modsat tidligere.
"Vi lukkede på grund af uoverensstemmelser med de ansatte og derfor besluttede vi at lukke i et stykke tid for at finde en ny vej at gå, der var bedst mulig for kunderne. Vi har fundet ansatte som ved hvad de laver og har mange års erfaring og nu er vi åbnet igen", siger Trang Nguyev Do.
Butikken i Søndergade åbnede i sidste uge.