Fortsæt til indhold

Briller fra Kolding på vej til Tanzania

Arkiv
Arkiv

Rigtig mange kunder i Louis Nielsens butikker i Kolding havde håbet på, at de sidst i marts skulle til Tanzania for at hjælpe med at dele brugte briller ud til fattige tanza-nianere.
Optikerkædens landsdækkende konkurrence om en rejse med Louis Nielsens rullende optikerklinik fik det til at vælte ind med konkurrencekuponer i Kolding, men det blev 51-årige Jette Florin Jørgensen fra Græsted, der vandt rejsen. Hun havde afleveret kuponen i butikken i Helsinge.

Et strejf af Kolding

Chefoptiker Christoffer Astorp-Scheel glæder sig på Kolding-butikkernes vegne dog over, at den rullende klinik alligevel i høj grad får et strejf af Kolding over sig:
"Vi har jo også samlet masser af brugte briller ind her i butikkerne, og mange af dem bliver delt ud på den tur, som vinderen snart tager med på", siger han.
"Jeg er rigtig glad for, at så mange her i området gerne ville med til Afrika og hjælpe på projektet - og når nu det ikke kunne blive en af vores kunder, der vandt, så varmer det mit hjerte, at rigtig mange Kolding-briller kommer til at skabe glæde i Tanzania. Kunderne har vist en overvældende interesse for vores hjælpeprojekt - stor tak for det", tilføjer han.
Louis Nielsens Tanzania-projekt har de seneste fire år sørget for, at cirka 18.000 mennesker i det afrikanske land har fået briller – noget, som de ellers aldrig ville ha-ve haft mulighed for.