Fortsæt til indhold

17.000 får erstatning

Arkiv
Arkiv

Omkring 17.000 kunder får i disse dage brev om, at de får erstatning for tabet, de har lidt, da Roskilde Bank krakkede. Det er dog langt fra alle aktionærer i banken, der får en del af deres tabte penge tilbage igen. I slutningen af 2013 indgik forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet forlig om erstatning til udvalgte aktionærer. Det betyder, at dem, der får erstatning, er kunder som har købt aktier i forbindelse med to bestemte markedsføringskampagner. Kampagnerne foregik fra 11. august til 17. september 2006 og fra 12. marts til 8. april 2007. Forbrugerombudsmanden har vurderet, at banken i denne periode havde et særligt aggressivt salg af egne aktier uden at give tilstrækkelig kunderådgivning. Miseren betyder, at Roskilde Bank, der er overtaget af det statsige Finansiel Stabilitet, skal betale erstatning. Erstatningen består af 60 procent af tabet. I forbindelse med kampagnerne sendte banken 28.000 breve ud og solgte aktier for omkring 370 mio. kroner. 17.000 personer valgte den gang at købe aktier, og det er dem, der nu kan se frem til et plaster på såret, oplyser forbrugerombudsmanden. ag