Mere plads til skaterfolket
1707 er flyttet til Storegade 26
Mette Henriksen
1707 Streetfashion er flyttet til større lokaler på Storegade 26.
“Vi havde brug for mere plads. Især til større arrangementer som By Night stod folk jo som sild i en tønde,” fortæller indehaver af 1707 Lasse Erbs, der på det seneste også har fået succes med at lancere sit eget tøjmærke 1707.
“Vi har fået omkring 100 kvadratmeter mere, så nu er der blandt andet plads til en egen afdeling for skaterfolket,” fortæller Lasse, som også har de sejeste basisvarer på hylderne.