Stjal guld fra Hong Kong
Arkiv
Tre guldmønter var del af byttet, da en ukendt gerningsmand begik indbrud i Hvalsø. En bolig på Æbleager var forbryderens mål, og misdæderen kom ind ved at bryde et vindue op ind til huset. Udover de tre guldmønster, der stammer fra Hong Kong og har en angivet værdi på omkring 15.000 kroner, forsvandt der også en pung med almindelige kontanter. Tyven stak af igennem husets hoveddør.