Slyngel på efterskole
Arkiv
En ukendt forbryder fik tilsyneladende ikke meget ud af et indbrud, som ellers efterlod større ødelæggelser på gerningsstedet. På et tidspunkt brød en person ind på Efterskolen Lindeborg på Borrevejlevej ved at bryde hoveddøren op. Inde på skolen var misdæderen rundt i både klasselokaler og på kontoret, hvor han blandt andet forsøgte at bryde et pengeskab op. Skolen melder dog, at intet blev stjålet, men flere dørkarme blev smadret.