Fortsæt til indhold

Åbningsreception hos ME & MARLEY

Arkiv
Per Møller

KØGE: Efter nogle rigtigt travle dage, hvor de sidste brikker er blevet lagt, er Jullie Schytte klar til at åbne den nye inspirerende butik indenfor blomster og interiør, ME & MARLEY i Nørregade 30 i Køge.
Butikken åbner lørdag den 12. april og det markeres med en åbningsreception på dagen fra kl. 10.00-14.00.
ME & MARLEY bliver en butik, hvor kunderne udover et væld af blomster også kan finde et stort udvalg i værtindegaver - og som den eneste butik i Køge har Jullie Schytte forhandling af tinekhome varer.
I kælderen under butikken har Jullie Schytte indrettet lokaler med bl.a. plads til undervisning indenfor blomsterbinding.
ME & MARLEY holder åbent hver eneste søndag fra kl. 11.00-14.00 - og desuden har butikken åbent alle påskedage fra kl. 10.00-14.00.