Hjælp til at finde flugtbilist
Arkiv
En 15-årig pige kom fredag 4. april omkring kl. 9.30 kørende ad Møllehusvej mod nord. I krydset mellem Møllehusvej og Vestergade blev pigen ramt af en bilist, der kom kørende mod øst. Ved sammenstødet blev den 15-årige smidt af sin cykel. På trods af episoden kørte bilisten videre uden at hjælpe pigen. Ifølge den 15-årige var der tale om en mand på cirka 30 år med blondt hår, der var iført en grå t-shirt. Han kørte i en sølvgrå personbil. Hvis man kan hjælpe med at finde frem til flugtbilisten, kan man ringe til politiet på telefon 114.