Lokal præst skal med Søværnet til Syrien

Hun har nemlig tegnet kontrakt med Forsvaret om at være orlogspræst. - At skulle af sted i tre måneder giver nogle udfordringer. Det er sin sag, at rykke tre måneder ud af kalenderen. Det kommer aldrig belejligt. Blandt andet fylder sådan en ting som konfirmation ret meget, og det er smadder trist, at jeg skal sige farvel til mine konfirmander, men når nu det er sådan, at jeg har indgået den her aftale med Forsvaret, så er det bare sådan. Og jeg har nået at afslutte undervisningen og min søde kollega Marianne konfirmerer mine konfirmander, og der kommer en god vikar i stedet for mig, siger Camilla Munch, der har været sognepræst ved Strandmarkskirken i ca. et år. Hun understreger, at menighedsrådet og hendes kolleger i Strandmarkskirken har taget hendes midlertidige pause fra Strandmarkskirken rigtig fint og udelukkende har mødt hende med ¿selvfølgelig¿ og ¿hvor er du sej¿. I 2008 tegnede Camilla Munch kontrakt med Forsvaret om at være orlogspræst, og hendes første tur kom med endnu kortere varsel, end den hun skal på nu. I 2011 fik hun kun ni dages varsel, da hun blev kaldt ud som præst for Søværnet til en piratoperation ved Afrika. - Dengang var jeg præst på Sjællands Odde alene. Så der skulle jeg både tage hånd om min familie, vaccineres, lægetjekkes og sætte en vikar ind på ganske kort tid, så der var jeg ærlig talt fuldstændig rundt på gulvet, da jeg stod klar med 20 kg. bagage og portvin til altergang og lakridspåskeæg i kufferten, fortæller Camilla Munch. Den nuværende opgave er derfor trods alt lettere, selv om den heller ikke har været planlagt længe. Selvom missionen er en anden, er det det samme skib Camilla Munch skal ned til - og bare det letter i hvert fald på nogle ting. - Sidste gang jeg var af sted, havde jeg kun prøvet at være på to ugers sejlads. Og der går jo noget tid inden man overhovedet kan kende forskel på folk. Da jeg kom til Afrika kunne jeg dårligt finde rundt på skibet. Det hele ligner hinanden, og en dag for jeg vild og endte i fryserummet, da jeg var på vej ned for at træne. Selv om det er en anden besætning, så kender jeg dog skibet denne gang, siger hun. Dansk indsats i Syrien forlænget Den nuværende operation i Syrien har været i gang siden december, men den har trukket ud og arbejdet med at fragte kemiske våben ud af landet er ikke færdigt. Derfor er der politisk truffet beslutning om at forlænge den danske indsats og dermed at sende en ny besætning af sted i tre måneder. - Jeg synes jo, det er rigtig godt, at den her aftale om at fragte de kemiske våben ud af Syrien er lavet. Og så synes jeg, det er meningsfuldt at tage af sted som præst. For det første synes jeg, at de opgaver, der bliver løftet, er væsentlige. Og så er jeg af den opfattelse, at hvor der er mennesker, skal der også være præster. Og jeg kan godt lide denne type opgaver, der er sådan lidt ad hoc. Man ved aldrig helt hvordan, det kommer til at udfolde sig, andet end at jeg kommer af sted med 170 mennesker, jeg ikke kender, siger sognepræsten. Hun beskriver opgaven som præst i søværnet som et arbejde i et minisamfund, der på mange måder ligner et landsbyliv - om end selve præsteopgaven bliver noget anderledes end den normalt er for hende her i Hvidovre. - Gudstjenesterne er meget mere nede på gulvet. På min sidste tur lavede vi et spisebord i den største sal om til et alter og så blev Dannebrog hængt fast med kniv og gaffel foran colaautomaten. Man må ligesom organisere sig med det forhåndenværende, og så håbe på, at der er en der kan synge, for jeg synger ikke særlig godt, siger Camilla Munch med et grin. - Og så må man ellers se, hvem der dukker op til gudstjenesten, tilføjer hun. På hendes sidste tur, til Afrika, dukkede der dog en del op. - Dagene på sådan et skib får sådan et lidt ens præg, så selv om man ikke plejer at gå i kirke, når man er på land, så kan søndagens gudstjeneste blive et holdepunkt. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det bliver sådan på denne tur, for alt afhænger jo af, hvornår man kan komme i havn. Men tit er der ikke mange andre ting at tage sig til, og mange synes, det er hyggeligt og vejen til kirken bliver kortere. Man kommer jo til at kende hinanden og så kan man måske finde et frirum og en tryghed i at sidde der med fadervor og trosbekendelsen, når man er langt væk hjemmefra, siger Camilla Munch. Selvom der ikke umiddelbart er faremomenter ved missionen i Syrien, så mener den lokale sognepræst alligevel, at mange af de udsendte har oplevelser, som hun som præst måske kan hjælpe dem med at håndtere. - Når man er ude, så er man væk fra sin familie og alt det der foregår derhjemme, men det betyder ikke, at det der fylder derhjemme bare forsvinder. De har overladt ansvaret til dem derhjemme, og det kan godt tynge, hvis der er knas med ungerne derhjemme og man intet kan gøre, siger Camilla Munch. - Og jeg tror egentlig først, at man forstår det, når man selv står der. Jeg skal jo også selv sige farvel til min søde mand og mine unger på 15 og 13 år, siger hun. Og netop af den grund opfatter hun også sin egen rolle som en samtalepartner for besætningen som meget vigtig. - Selv om det er sundt at finde ud af, at verden ikke står og falder med dig, så foretager man jo et valg ved at tage af sted, som også har nogle konsekvenser. For mig er det sjovt og meningsfuldt at komme ud, fordi Folkekirken er en slags verden for sig. Et lidt lukket system, hvor vi organiserer os på vores egen måde, og hvor vi bekræfter hinanden i hvordan det skal være. Så det er godt for mig, at se hvilke problematikker, andre mennesker har, siger hun. F.eks. har Camilla Munch oplevet, at tiden med Søværnet har åbnet op for rigtig mange samtaler om religiøsitet, Gud og tro, som hun normalt også har herhjemme, men som ombord på et skib bliver lidt mere direkte. - Jeg bliver også udfordret lidt, fordi jeg ikke normalt står og taler om gudsbillede rundt om en kaffeautomat. Og jeg oplever, at folk har en kæmpe nysgerrighed og undren. Alle har jo en holdning til kirken. Nogen er troende, andre er sure på Gud og eller har en anden forestilling om Gud end jeg har, og i det hele taget dukker der en masse etiske spørgsmål op på sådan en tur. Vi sejler jo rundt med redskaber, der potentielt kan dræbe andre mennesker. Og hvad gør det ved os?, siger Camilla Munch. Camilla Munch mener i det hele taget, at det er en god øvelse for hende som præst, at kunne formidle sit budskab på en anden måde end hun plejer. Og det giver hende en selvtillid, som hun tager med sig hjem til sit arbejde i Hvidovre. - På sådan et skib foregår det hele så umiddelbart, og man får en hurtig reaktion på det man siger, så formidlingen får en anden dimension, og det tvinger mig jo tænke mere på, om det jeg siger, giver mening. Det er en god øvelse for mig, siger hun. key