Fortsæt til indhold

Dobbelt T-kryds skal forbedres

De to ¿krydser¿ - Hvidovrevej, Arnold Nielsens Boulevard og Sønderkær - trænger til at blive moderniseret

Arkiv
Arkiv

By- og Teknikforvaltningen har vurderet, at det er en god anledning til at se med friske øjne på indretningen af det dobbelte T-kryds, og har derfor anmodet et rådgivende ingeniørfirma om at udarbejde et projekt til regulering af strækningen. Det bærende princip for reguleringen i projektet er - som på de øvrige strækninger af Hvidovrevej, at der kun er behov for et enkelt kørespor i hver retning. Det har givet mulighed for at indrette venstresvingsspor for trafik til Arnold Nielsens Boulevard og Vestkærs Alle. Nord for Sønderkær er kørebanen så bred, at der har kunnet indrettes et busspor fra stoppestedet ved Rosenhøj ned til Sønderkær. I den anden retning er den alt for smalle buslomme ved Vestkærs Alle fjernet og erstattet af et kantstensstoppested. Det har medført, at cykelstien har kunnet blive rettet lidt ud, så trafikanter på Vestkærs Alle har bedre oversigtsforhold ved udkørsel. Busserne vil få egne signaler at køre efter ved såvel Sønderkær (mod syd) som Arnold Nielsens Boulevard (mod nord), så de får grønt nogle sekunder før de andre trafikanter, og fremkommeligheden for busserne dermed sikres. Større sikkerhed By- og Teknikforvaltningen vurderer. at alene indsnævringen til et spor i hver retning vil give en roligere trafikafvikling med lavere hastigheder, hvilket vil gøre det mere trygt og sikkert for cyklister og fodgængere at færdes såvel på tværs som på langs af Hvidovrevej. Afmærkning med cykelfelter i krydsene vil give større tryghed og sikkerhed for cyklister. Der har specielt været fokus på de venstresvingende cyklister mod Sønderkær og Arnold Nielsens Boulevard, hvor cykelfelterne vil gøre det mere synligt for de vestresvingende bilister fra Sønderkær og Arnold Nielsens Boulevard, at de skal holde tilbage for cyklisterne. De to nye venstresvingsspor til trafikken mod Vestkærs Alle og Arnold Nielsens Boulevard vil mindske risikoen for færdselsuheld mellem de venstresvingende og cyklister/fodgængere, idet de svingende får mere ro til at overskue situationen. Uheld kunne være undgået I femårsperioden 2008 - 2012 registrerede politiet seks færdselsuheld på strækningen fra nord for Kirkegade til syd for Vestkærs Alle. Det er forvaltningens vurdering, at fire af disse uheld kunne være undgået, såfremt dette projekt havde været gennemført før 2008. Det skal bemærkes, at politiet erfaringsmæssigt kun registrerer op til 20 procent af de faktisk forekomne færdselsuheld. Det samlede projekt koster overslagsmæssigt 1,1 mio. kr. plus udgifterne til asfaltslidlag og afmærkning. oashvidovreavis.dk