Spring Ud Vandring
Med ¿Futternes Gangklub¿ søndag den 27. april - nu med nyt startsted
Vandringen starter fra aktivitetslokalet Lille Friheden 1 og der er flere distancer/ruter at vælge imellem. Vælger du at kombinere flere ruter, skal sidste rute være påbegyndt senest kl. 12.00. Du skal være i mål senest kl. 15.00. Ruterne vil være afmærket med pile og strimler. Startgebyret er på 20,- kr. som bl.a. dækker et diplom, som du får udleveret ved vandringens slutning. Børn under 12 år er gratis ifølge med en voksen. Alle er velkomne til at gå med - og der kræves ingen forudgående tilmelding, så bare mød op. Der vil være mulighed for at købe lidt mad og drikke på startstedet. Har du lyst til at få lidt god motion en gang ugentligt, kombineret med hyggeligt samvær, kan du møde op i vores klubhus, på Byvej 78, 1. sal, en onsdag aften, som er vores ugentlige træningsdag. Her kan du finde ud af, om et medlemskab af ¿Futternes Gangklub¿ er noget for dig. - Vi starter altid kl. 19.00 præcist, og der er træningsture på henholdsvis 5 og 10 km disse aftener. Er du interesseret i at høre mere om ¿Futternes Gangklub¿, turene og et eventuelt medlemskab, er du meget velkommen til at kontakte formanden, Tage Weis, på tlf. 20 14 25 10. Du kan også finde os på futternesgangklub.dk, oplyser klubben.