Vardes nye kommunaldirektør
48-årige Mogens Pedersen er gift med Kirsten og har to børn på 18 og 12 år
I dag er han direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune, men fra 1. juni kommunaldirektør i Varde Kommune.
Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?
Så ville jeg nok invitere familien på tur til Island.
Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?
Kan godt li" at lave mad, så det er blandet, hvad jeg laver, men gerne en god pastaret med laks.
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
Når mennesker omkring mig ikke taler sandt.
Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?
Købmand.
Hvem kan få dig til at grine?
Alle, der med en morsom bemærkning kan vende det alvorlige til det morsomme.
Hvilken historisk person ville du invitere på middag?
Nelson Mandela
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
En robotstøvsuger.
Hvem er din største inspirationskilde?
Fredericias tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen er altid værd at lytte til. Han har gode betragtninger om, hvordan der skal udøves ledelse i kommuner.
Hvad vil du gerne bidrage med i Varde Kommune?
Jeg håber, at jeg kan være med til, at Varde Kommune bliver det bedste sted at bosætte sig for virksomheder og borgere.
Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?
Jeg spiser lidt mere end jeg burde.
Hvordan tilbringer du helst en fridag?
Afslapning i haven – og en løbetur i naturskønne omgivelser.
Hvad er din drømmebil?
Jeg evner ikke rigtig at drømme om biler, men jeg nyder faktisk at køre i min VW
Har du et motto?
Glem aldrig, at når man tager fingeren op af et glas vand, så jævner vandet sig ud.
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
Min musik.
Hvad kan du ikke?
Min kone siger med rette, at mine håndværksmæssige færdigheder er noget under det ønskelige.
Hvem fortjener en pris?
Alle dem, der gør en stor og uegennyttig indsats i foreningslivet, i det frivillige sociale arbejde osv.
Er du konkurrencemenneske?
Ja – men uden at det bliver for meget.
Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?
Til sommer tager jeg og min familie til Californien – det glæder vi os til.
Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?
Dagens arbejdsopgaver – og mange søde mails, jeg har fået de sidste dage.
3 tillægsord, dine venner ville bruge om dig?
Humørfuld, god til samtalen og ærlig.
Hvad optager dig mest i øjeblikket?
Mit kommende jobskifte – og en god afslutning på mine nuværende arbejdsopgaver.
Når vi siger Varde Kommune, tænker du…?
Natur - en befolkning med den stærke vestjyske sejhed – en spændende købstad med mange initiativrige byer omkring.
Hvad ser du helst på TV?
Arvingerne – Krøniken – Borgen.