Fortsæt til indhold

XL Byg i Køge bakker op omkring lokale ildsjæle

Arkiv
Per Møller

KØGE: Torsdag i sidste uge var fire repræsentanter fra Broen Køge en tur forbi XL Byg CF Petersen i Køge, hvor de mogtog nye flotte jakker til bestyrelsesmedlemmerne.
- Vi har valgt, at sponsorere nye jakker til Broen Køge, fordi XL-BYG CF Køge anerkender, at vi lokalt har ildsjæle, der på frivilligt basis brænder for, at få udsatte børn og unge ud blandt andre børn, hvor de kan spejle sig i nogle sunde, voksne rollemodeller og få nogle succesoplevelser og troen på sig selv tilbage. Det er et vigtigt projekt, som gavner børnene og de unge mennesker som enkeltindivider. Men det gavner også fællesskabet og lokalsamfundet, som helhed - og det er en mission, som vi gerne vil støtte op om. Det har vi så denne gang kunnet gøre ved, at hjælpe Broen Køge til, at brande deres organisation, deres mission og Køge, som lokalsamfund via ens overbeklædning, siger marketingschef Pernille Olsen fra XL-Byg CF Petersen i Køge til Lørdags-Avisen.
I den forløbne weekend var Broen Køge repræsenteret ved den årlige konference i den landsdækkende forening Broen.
- Her blev det bemærket, at vi fra Broen Køge mødte frem i de fine nye jakker og der blev snakket en del om, hvilken god opbakning vi i Køge nyder omkring vort arbejde, siger Peter Poulsen fra Broen Køge.