Sådan drikker vi
I Hvidovre har ni procent et storforbrug af alkohol. Det er én procent mindre end gennemsnittet i regionen og et fald på to procent siden seneste opgørelse. Også det moderate forbrug er mindre end regionens gennemsnit: 12 procent betegner sig selv som havende et ¿moderat¿ forbrug. Dette tal er det samme som i 2010. Til gengæld viser hele 15 procent tegn på alkoholafhængighed. Det er en stigning på hele tre procent fra 2010. Og en af de værre statistikker: I hjem med børn viser hele 14 procent risikabel alkoholadfærd. Det er to procent mere end regionsgennemsnittet. Heraf ønsker 28 procent at nedsætte deres alkoholforbrug. 33 procent har tidligere forsøgt at komme deres forbrug til livs. I Region Hovedstaden har 88 procent af borgerne drukket alkohol det seneste år. Ca. 17 procent viser tegn på alkoholmisbrug og 10 procent har et storforbrug af alkohol. 76 procent drikker alkohol i weekenden, mens 33 procent også drikker i hverdagene. De nye tal viser, at det gennemsnitlige forbrug blandt indbyggere over 14 år ligger på 11 liter ren alkohol om året. Hver fjerde dansker over 15 år drikker mere end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. (Syv genstande om ugen for kvinder, 14 for mænd). Hvert år er alkohol årsag til fem procent af alle dødsfald i Danmark.ark