Ny dansk boksemester
Bokseren Michael Sabbagh vandt titlen i U19 rækken uden kamp
- Hans modstander var mødt op, men da der blev gjort klar til selve boksefinalen, udeblev han, fortæller bokseleder og dommer Johan Kimose. Måske var det klogt nok, for der havde nok været klø i luften. Michael Sabbagh er uhyre stærk, og han har mødt stort set alle boksere i Danmark i hans gruppe og besejret dem. Det skræmte nok lidt, men kan ikke røre ved den indsats, Michael Sabbagh har lagt for dagen gennem hele sæsonen. Han er en fortjent mester... - Vi havde også Mark Brentley i finalen i U15 klassen, og den gik helt galt. Mark Brentley vandt efter de fleste dommeres sedler kampen stort. Det er således, at der er fem ringdommere, der giver point. Her var de tre sjællandske dommere enige om, at Mark Brentley havde vundet. De to øvrige dommere kom fra Jylland, so havde en fra deres region i finalen. De havde deres egen bokser som vinder. De indtastede scores blev lagt ind i en computer, der så trækker to tilfældige domme ud, og de gælder ikke med i den samlede dom. Her var det så de to sjællandske domme, der blev trukket ud, og så tabte Mark Brentley. Det er jo ikke fair, når man som bokser har leveret varen, og Mark Brentley kan med rette føle sig snydt for et mesterskab... ebo