Team HK Køge holder fast i andenplads
Arkiv
Team HK Køge gjorde sin "pligt" og hentede den ventede sejr med hjem fra weekendens besøg hos en af bundpropperne i håndboldens 2. division pulje 3, Nordsjælland, i Helsingørhallen.
Sejrscifrene lød på 33-27, og dermed holdt Køgemandskabet i den grad liv i håbet om at holde fast i andenpladsen, som giver adgang til oprykningskampe.
Der resterer nu to kampe, og Team HK Køges næste udfordring bliver den kommende weekends hjemmekamp mod Amager, som lige som Nordsjælland er at finde i den nederste del af rækken.