Forsvaret lukkede af
HIF¿s håndboldherrer er godt på vej mod 2. division
- Vi har talt en del sammen om, hvad der gik galt på Nørrebro i sidste uge, fortæller træner Ove Hansen. - Spillerne skulle tilbage til det, de er rigtig gode til, og det er at dække op. Vi fik presset HØJ til nogle satsede afslutninger og afslutninger fra sidse vinkler, og så er vore målmænd stærke. Der blev leveret en meget disciplineret og koncentreret indsats, og det holdt HØJ nede på fem mål i de første 30 minutter. Vi var bagud 1-3, men scorede så 10 mål på stribe. Vi er stadig udfordret i angrebsspillet i og med Kevin Rasmussen og Sebastian Gundersen er skadet. Sebastian Gundersen var så meden halvleg og har stadig smerter i et ledbånd omkring skulderen, så han blev sparet i 2. halvleg. Mads Kryger mærkede lidt smerter omkring knæet, så han spillede ikke de sidste 20 minutter... - Til gengæld kan vi dække op, og så har holdet den styrke, at flere kan gå ind og løse de opgaver, der opstår. Vi regnede med, at HØJ ville forsøge at ændre udviklingen fra starten af 2. halvleg, men vi scorede de første tre mål, og så var deres reaktion uden betydning. Nicolai Elken, som scorede mange mål, blev mandsopdækket, men sejren var aldrig i fare... - Nu har vi en kamp allerede på torsdag, hvor vi skal til Virum, der altid er gode hjemme. Vi har så en kamp i Gilleleje på søndag, inden vi har en sæsonfinale hjemme mod Taastrup, der ligger tre points efter os på en 2, plads. Vinder vi de to næste kampe, eller sætter Taastrup point til, er vi i 2. division... Damerne vandt deres kamp mod Hørsholm med 27-25.