Fortsæt til indhold

Hvem skal være årets æreshertug i Haderslev?

Frem til den 9. maj kan du aflevere dit bud på årets æreshertug

Arkiv
Mette Henriksen

nominering Hertug Hans Festival i Haderslev nærmer sig. Dermed er det også ved at være tid til at finde ud af, hvem der skal have kæde om halsen, sølvbæger i hånden og udnævnes til årets æreshertug.
Det gælder om at finde frem til de personer eller grupper, som har været med til at gøre Haderslev sjovere, bedre og mere attraktiv at bo i. Alle borgere kan inden den 9. maj komme med et bud på, hvem der skal være æreshertug.

Kåring og vilkår

Det er en komité, der udvælger, hvem der skal være æreshertug. Komiteen består af borgmesteren, en repræsentant fra de tidligere æreshertuger, lokalredaktører fra den lokale, skrivende presse og arrangøren af Hertug Hans Festivalen - Foreningen Hertug Hans Festivalen. Kåringen af årets æreshertug sker lørdag den 7. juni klokken 11.30 fra balkonen ved Nordea.
Forslaget skal være skriftligt begrundet og sendes til Haderslev Kommune, Kultur og Fritid, Hansborggade 7, 6100 Haderslev eller på mail: kulturogfritid@haderslev.dk
Blandt de indkomne forslag udloves billetter til historisk taffel lørdag den 7. juni.
I fjor var det Ole Aaris, der fik den store ære at kunne kalde sig æreshertug.