Fortsæt til indhold

Skabelsen opføres i Ribe Domkirke

Arkiv
Arkiv

Det bliver både stort, overraskende og smukt, når Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole og Esbjerg Ensemble sammen med Esbjerg Koncertkor og Syngedrengene fra Assens indtager Ribe Domkirke og Vor Frue Kirke i Assens.
Forårets store projekt på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole er opsætningen af Joseph Haydns mesterværk ”Skabelsen”. Mere end 50 studerende fra SMKS opfører, sammen med Esbjerg Ensemble, Syngedrengene fra Assens og Esbjerg Koncertkor, ”Skabelsen” i Vor Frue Kirke Assens lørdag den 12. april og Ribe Domkirke søndag den 13. april kl. 16.00 under ledelse af dirigent Arne Balk-Møller.
Siden efteråret har de involverede musikere, sangsolister og kor løbende forberedt sig på koncerterne. Ud over at skabe to fantastiske koncertoplevelser på højt kunstnerisk niveau er hensigten med samarbejdet, at styrke netværket mellem vækstlag, uddannelsesmiljø og de professionelle aftagere.
Billetter sælges ved indgangen til Ribe Domkirke for 100 kroner. Børn under 16 år er gratis.