Spændende udstillinger på Fanø
Fanø Kunstmuseum slår dørene op lørdag den 12 april kl. 14 med fernisering på tre spændendende udstillinger.
I kunstmuseets nye bygning viser kunstneren Mette Rishøj sin udstilling UDSYN. Mette Rishøj er født i 1972 og har udstillet mange steder, blandt andet på Biennalen i Skt. Petersborg og Kunstgalleriet i Stavanger. UDSYN undersøger forholdet mellem sted, historie, mentalitet og menneske.
Desuden er der også fernisering på en nyophængning i den gamle bygning af Fanø Kunstmuseums egne værker, hvor der er spændende nyt. Man har via generøse donationer fra Danibo – Fanø Sommerhusudlejning og Fanø Sparekasse fået overdraget originaltegningerne til børne(og voksen)bogen ”Da tiden kom til Fanø” tegnet og forfattet af Pia Bertelsen, Jan Egesborg og Johannes Töws. Tegningerne er udstillet på 1. salen
Det nye møder det gamle. Fanø er ikke kun for for længst afdøde kunstnere, og der er i øjeblikket ved at opstå en spændende kunstnerkoloni i Nordby. Fire af disse kunstnere, Jan Egesborg, Morten Fog, Lasse Jæger og Bjørn Themsen - kommenterer med helt nye værker ældre kunstværker i Fanø Kunstmuseums samling. Gruppen kalder sig Megen Vind.