Fortsæt til indhold

Spændende romsmagning hos Auto-House

Vin & Vin fra Borup står bag romsmagning hos Auto-House i Køge i næste weekend.

Arkiv
Martin Rasmussen

Søndag den 13. april venter der et spændende smagearrangement for kunderne hos Auto-House i Køge. Her kommer Kim Andersen fra vinforretningen Vin & Vin i Borup nemlig forbi og laver romsmagning med 8-10 forskellige slags rom på repertoiret.
Han forklarer, at rom i den grad vinder frem i den danske befolkning for tiden - ikke mindst i kraft af, at den appellerer noget bredere end eksempelvis whisky.
- Dertil kommer, at god rom er billigere, og der er god kvalitet for pengene, fortæller Kim Andersen, som til smagearrangementet har rom med fra lande som Barbados, Venezuela og Den Dominikanske Republik.
Arrangementet finder sted den 13. april klokken 12-15. Det er gratis at smage på sagerne, og desuden tager Kim Andersen også nogle gode tilbud med til gæsterne.