Vindrosen er blevet tre gange større og omdøbt
Vindrosen - De Frivilliges hus har fået ny adresse, nyt logo og nyt navn
Ikke ret mange receptionsfester er mere berettiget end den Frivillighuset Vindrosen fredag eftermiddag inviterer til. Anledninger er nemlig hele tre af: Nye, store lokaler, nyt logo og nyt navn.
I døren tager Vindrosens daglige leder, Britt Schak Hansen og bestyrelsesformand, Gitte Morberg Jensen imod de mange gæster, og smilene er mere end store. I godt seks år har de drømt om større rammer til, det der fra i dag hedder, Frivillighuset Vindrosen. Med 34 foreninger som brugere var Vindrosen forlængst vokset ud af rammerne i Teglværksgade. Fremover er adressen Østbo, Exnersgade 4, hvor pladsen er tre gange stå stor.
“Det er nogle væsentligt bedre lokaler, der giver foreningerne endnu mere lyst til at være her. Også fordi at lokalerne nu er så store, at de kan være i dem,” siger Gitte Morberg Jensen.