Gram Mandskor leder efter legekammerater
Mandskoret fra Gram leder efter andre kor, som vil deltage i festival
Gram Mandskor er i fuld gang med at arrangere en koncert ved Gram Slot søndag d. 28. september kl. 14.00. Koncerten, der danner optakt til Haderslev Kulturfestival, har titlen “Musikhøst i den Holstenske lade”.
Emnet for årets kulturfestival er “Mærkedage - dage du mærker”. Intentionen med arrangementet er at markere mangfoldigheden i korlivet.
Alle voksenkor i Haderslev Kommune er inviteret til at medvirke. Hvert kor får ti minutter til at fremføre det ypperste fra repertoiret. Koncerten afsluttes med “Septembers himmel er så blå”, hvor alle kor medvirker.
”Der er allerede nu fem kor fra alle egne af kommunen, som har lyst til at deltage,” fortæller Christian Bennedsen, Gram Mandskors daglige dirigent:
“Og der god grund til at tro at endnu flere kor tilmelder sig her i den kommende måned,” siger han.
Sidste chance for at tilmelde et kor til arrangementet er den 1. maj. Det skal ske til Christian Bennedsen på mail cb@6510.dk. Og så er det er for øvrigt gratis for kor at deltage.
Yderligere information på www.grammandskor.dk pra