Fortsæt til indhold

Alsidig saxofonist og gamle kendinge i jazzklubben

Arkiv
Arkiv

Forårets næstsidste koncert i Sønderborg Jazzclub finder sted søndag den 6. april kl. 15.00 på Sønderborghus og er med Claus Waidtløws Kvartet.
Tenorsaxofonisten Claus Waidtløw er et nyt bekendtskab i jazzklubben, men han har været på den danske jazzscene i mange år og regnes blandt landets bedste tenorsaxofonister.
Han er uddannet fra Det rytmiske Musikkonservatorium i Købehavn. Han begyndte som altsaxofonist, men tenorsaxen er nu hans primære instrument.
Han har spillet med mange forskellige grupper som eksempelvis DR Big Band, Cæcilie Norby, Toots Thielemanns og Eliane Elias. Han er fast medlem af Klüvers Big Band i Århus.
Ved siden af musikerjobbet er han også saxofonlærer ved alle landets rytmiske konservatorier.
Med sig ved koncerten i Sønderborg har han tre gamle kendinge i klubben: Det drejer sig om pianisten Henrik Gunde, bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund.