Beatles-musik på Esbjerg Museum
Arkiv
Torsdag d. 10. april 2014 kl. 12.30-13.15 bliver der skruet op for lyden på Esbjerg Museum, når elever fra Esbjerg Gymnasium fortolker kendte Beatles klassikere.
23 elever fra Esbjerg Gymnasium, har sammen med deres lærer Peter Bøgsted Knudsen, igennem en længere periode arbejdet med emnet ROCK. I den praktiske del af forløbet har de øvet sange af den legendariske gruppe The Beatles, og generalprøven vil de gerne dele med folkeskoleelever og børnehavebørn på scenen i udstillingen ROCK i Esbjerg på Esbjerg Museum. Senere skal de optræde med numrene til gymnasiets traditionsrige forårskoncert på gymnasiet.