Fortsæt til indhold

Lokalt navn spiller på Tobakkens scene

Arkiv
Arkiv

Der står en esbjergenser bag det forholdsvist nye band Kites & Komets, der besøger Tobakken for første gang torsdag den 3. april kl. 20.00.
Mikael Kærsgaard hedder manden, der netop har pladedebuteret med sit nye band. Mikael Kærsgaard var tidligere en del af bandet Munich, og det er ikke mindst erfaringerne herfra, han nu kaster ind i sit nye projekt, som han har skrevet sange til og arbejdet hårdt på i de sidste halvandet år. Der er tale om dansabelt organisk electropop med et snert soul og live leveret stramt med et line up med Mikael Kærsgaard selv på vokal, Simon Mohr på bas, Simon Thoft på trommer og Morten Kærup Hjort på guitar.
Fredag
den 4. april kl. 21.00 har Tobakken unge musikere på scenen, når konservatoriestuderende kaster sig over den traditionelle jazz. Mange forbinder traditional jazz, med noget man hører på det lille værtshus henne på hjørnet. Det faktum har blandt andre Brassflavour forsøgt at ændre på i flere år, og med deres seneste og første udgivelse ”A Taste Of New Orleans” beviser konservatorie-drengene, at de har noget på hjerte, hvilket har betydet stor efterspørgsel på det unge band til landets mange jazzforeninger og ikke mindst jazzfestivaler.
Lørdag
den 5. april kl. 21.00 bliver der tale om et gensyn på Tobakken, når Young Dubliners fra los Angeles går på scenen. Teenage årene ligger forlængst bag medlemmerne, men det gør kærligheden til keltisk rock så sandelig ikke, og siden 1988 har denne amerikanske kvintet begejstret folkrock publikummer over hele kloden med deres meget pågående musik, der nok indeholder flere rock elementer end traditionel irsk folk.