Jane Onø overtager Sv. Michelsen
Arkiv
I bedste matador-stil udvider Jane Onø sin Korsbæk Butik og Café i Algade med endnu en butik. Sv. Michelsens chokoladebutik på hjørnet af Stændertorvet og Gullandsstræde bliver fra juni en miniudgave af forretningen i Algade.
- Når man nærmer sig de 70 år, skal der handles hurtigt, siger Jane Onø.
- Så da jeg for 14 dage siden kom forbi forretningen fik jeg ideen, og nu bliver den ført ud i livet.
Butikken får navnet ‘Madam Olsen'. Der bliver inde- og udeservering og en klap i vinduet med salg af is. I første omgang skal forretningen ombygges. Det arbejde går i gang i midten af maj, og efter planen åbner butikken mandag 2. juni.
ja-