Fortsæt til indhold

“Golf er kedeligt, og kun for rige mennesker”

Man kan få sine fordomme gjort til skamme på Golfens Dag

Arkiv
Peter Rasmussen

“Golf er dyrt. Golf er kedeligt.” Alle har en holdning til golf, men nu vil Haderslev Golfklub - og resten af landets golfklubber - gerne give alle en mulighed for at gøre sine fordomme til skamme. “Golf er en sport, som skal prøves,” lyder det fra golfklubben, der har et konkret tilbud klar:
“Søndag den 27. april har du mulighed for at få ændret din holdning til golf, når Haderslev Golfklub holder åbent hus for alle, der har lyst til at mærke og opleve begejstringen ved en sport, som kan spilles af alle, uanset om man er seks eller 66 år.”

Dagens program:

Kl. 10-12: Vores instruktører giver en introduktion til golf
Kl. 10-13: Prøv selv – miniturnering. Prøv kræfter med den store golfbane
Kl. 14: Præmieoverrækkelse i klubhuset
Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber. Golf er i dag den største sportsgren for folk over 25 år og dyrkes af over 140.000 danskere i alle aldre.

“Golf er en sport for alle - uanset om man er seks eller 66”