Mary havde overlevet i Danmark

To vordende jordemødre mødte en helt anden verden, da de kom i praktik i bushen i det nordlige Uganda. Vilkårene var barske, men de to kvinder mødte også megen menneskelig varme.
“Der løber en lille én rundt dernede og hedder Claus – efter min far,” siger jordemoderstuderende Camilla Tornbo med et grin.
Så stor var taknemmeligheden hos de fødende ugandiske kvinder for selv små tjenester som en klud på panden, at de på stedet lod hende og medstuderende Katrine Christiansen navngive det barn, som i samme nu bankede på for at komme frem i livet.

Ja, det gør pisseondt

På fødegangen i Kalongo, som byen hed, manglede selv basal medicin, så smertelindringen bestod højst i en lændemassage.
På trods af de rå omstændigheder tog de lokale fødslerne mere afslappet, end man gør i Danmark.
“Man sidder ikke og nusser eller masserer kvinderne ret meget. Det er mere sådan: ”Du er her for at føde, og ja, det gør pisseondt,” fortæller Camilla Tornbo.

Mødet med Mary

Med et gennemsnit på 7-8 børn pr. kvinde og en bolig, der består i en lerhytte uden dør, er det heller ikke altid, man vælger at behandle i samme omfang, som man ville have gjort i Danmark.
Det kan dreje sig om børn, som ganske vist er levedygtige, men forventes at få alvorlige handicap. Det kan familien ganske enkelt ikke klare.
“Vi passede et barn, der blev genoplivet, og vi spurgte personalet, om det ikke skulle have noget næring. Selv om man godt kunne, gjorde man det ikke, fordi barnet ville blive multihandicappet. Hvis Mary, som hun hed, var blevet født i Danmark, havde hun overlevet. Det gør en stor forskel for ens skæbne, hvor i verden, man bliver født,” siger Camilla Tornbo.
I landsbyen, hvortil de to studerende nåede frem efter 3½ times kørsel på grusvej, var de en attraktion i sig selv. De fleste indbyggere havde aldrig set hvide mennesker, og børnene samledes om danskerne og råbte og grinede, når de kom.
“Det er det mest hjælpsomme, varme, imødekommende folkefærd, man kan forestille sig. Og vi blev behandlet som to dronninger,” siger Katrine Christiansen.

Bedre til basistingene

Jordemoderfaget i Uganda bliver udøvet med mere vægt på tradition og mindre vægt på evidens og kritisk refleksion, end det bliver i Danmark.
“De gjorde tingene, som de plejede, og når vi stillede spørgsmål, fik vi som regel det svar: ”Sådan har vi altid gjort”, “siger Katrine Christiansen.
Det betød til gengæld, at hun og Camilla Tornbo blev bedre til de basale jordemoderfaglige ting som fx håndgreb. Selv om de to studerende oplevede nogle voldsomme ting – der døde omkring to babyer om ugen på sygehuset – er de alligevel taget hjem med en stor forståelse for hverdagen og deres kolleger i Kalongo.