Kom til korkoncert med Morten Kjær og 200 sangere
Søndag den 6. april på Kolding Teater har du mulighed for at opleve mere end 200 korsangere fra Kolding Kommune i en stor fælles rytmisk koncert. Sanger og sangskriver Morten Kjær er instruktør og dirigent.
I forbindelse med afslutningen af Kolding Kommunes Korprojekt den 5. – 6. april 2014 afholdes der koncert med alle de medvirkende kor samt Kier Project. Dirigent er sanger og komponist Morten Kjær.
Korene og Kier Project synger rytmiske sange skrevet af Morten Kjær. De mange korsangere fra Kolding Kommune har i den indeværende sæson haft mulighed for at øve sig på til tilsendte sangmateriale, inden de deltager ved den fælles workshop og koncert den 5. – 6. april.
Koncerten finder sted søndag den 6. april kl. 16.30 på Kolding Teater. Billetter kan købes på www.kolding.dk/kultur eller ved indgangen.
Fra sanger i Basix til sangskriver og komponist i L.A.
Morten Kjær kender vi måske bedst som tidligere medlem af vokalpopgruppen Basix. I dag arbejder han som sanger, sangskriver, vokalarrangør og korleder. Han er bosat i Los Angeles i USA og arrangerer bl.a. en række efterspurgte kor- og sangworkshop projekter i ind- og udland, hvor han selv er instruktør. Derfor er han også et oplagt valg ved Kolding Kommunes korprojekt.
Med workshopforløbene giver Morten Kjær interesserede kor verden over muligheden for at arbejde sammen om et fælles musikalsk projekt. Samtidigt arbejder han med korsangernes sangtekniske evner. Korene går efterfølgende workshoppen hjem med en stor oplevelse samt nye redskaber, nye bekendtskaber og en fornyet vokal erfaring.
Udover at dirigere og instruere de 200 sangere ved koncerten i Kolding kan man opleve Morten Kjærs egen unikke stemme og energi, når han optræder i samspil med sit band Kier Project.