DR skal filme hos Okdahl i Spandet
Arkiv
"Din nabo har brug for din hjælp!"
Under den overskrift søger DR hjælp til nye tv-optagelser i Spandet ved Ribe. Her skal familien Okdahl på Stationsvej 21 snart medvirke i et tv-program, hvor deres hjem renoveres og istandsættes. Men det kan ikke gøres uden naboers hjælp, for konceptet er, at det hele skal ske med naboers arbejdskraft og ikke mindst ved brug af deres ting.
Derfor opfordrer DR alle byens borgere til at melde sig, så programmets designere kan gå på rov i naboers kældre, garager og loftsrum efter fund, der kan forvandle familien Okdahls hjem.