Fortsæt til indhold

Skulderklap i Jels

Formand Finn Bonde takkede af som formand på generalforsamlingen i Jels IFs hovedbestyrelse

Arkiv
Mette Henriksen

Brian Nittebjerg fra karateafdelingen fik et skulderklap for sit store virke som frivillig medhjælper og træner i forbindelse med årets generalforsamling i Jels IF's hovedbestyrelse. Her blev der nemlig, traditionen tro, også uddelt diverse skulderklap og lederpriser.
Martin Hansen fra fodboldafdelingen fik en lederpris for den kæmpe indsats han gør på ungdomssiden for fodbolden, og som han har gjort det i adskillige år. Udover det fik Karina Andersen og Helle Bonde en buket blomster hver.
"De har begge, desværre, valgt at sige farvel til håndboldafdelingen, efter en kæmpe indsats, og vil nu hellige sig familien," lød det blandt andet i indstillingen.
Desuden fik Helle Bonde også en lederpris for sit mangeårige virke som kasserer for netop håndboldafdelingen. De har begge to sagt ja til at hjælpe den nye håndboldbestyrelse i gang.
Sidst men ikke mindst, så takkede Finn Bonde af som formand for Jels IF. Efter 12 år som formand overlader han formandsposten til Arne Jensen. Finn Bonde bliver dog siddende i hovedbestyrelsen.