Fortsæt til indhold

Nu bliver det billigere at gå i SFO i Haderslev

Fra 1. August nedsættes prisen for at have sine børn i kommunens SFO

Arkiv
pra

Det bliver billigere for forældre i Haderslev Kommune at have deres børn i SFO efter sommerferien. Som følge af folkeskolereformen bliver skoledagene længere, og åbningstiderne i SFO'en bliver kortere. Udvalget for Børn og Familier har derfor besluttet, at forældrebetalingen sættes ned.
“Vi har valgt at tilpasse priserne til den kortere åbningstid. Vi ved godt, at en del kommuner har valgt at fastholde prisen, men det ønsker vi ikke,” siger formand for Udvalget for Børn og Famlier, Signe Knappe.
For børn, der kun skal gå i SFO om eftermiddagen, ændres forældrebetalingen fra 1.640 kroner til 1.214 kroner om måneden i 11 måneder.
For børn, der både skal gå i SFO om morgenen og om eftermiddagen, ændres forældrebetalingen fra 2.051 til 1.518 kroner om måneden i 11. måneder.
“Det er vigtigt at understrege, at den lavere takst selvfølgelig ikke får indflydelse på kvaliteten. SFO'en kommer i høj grad til at få en betydning i folkeskolen fremadrettet, selvom tiden afkortes,” siger Signe Knappe.
Udgiften til denne prisnedsættelse betales af de mindler som er afsat i forbindelse med folkeskolereformen.