Peter Aalbæk vil støtte Herfølges Danmarkskort
KORT: Han har ikke selv gået på Herfølge Skole, men det har hans børn, og derfor var Peter Aalbæk Jensen da også klar med det samme til at støtte op om at få danmarkskortet tilbage til Herfølges skoles skolegård.
En af initiativtagerne er den tidligere ejendomsmægler Inge-Lise Hansen, og det var hende, der fik ideen til at kontakte Herfølge-borgeren Peter Aalbæk Jensen. Han har altid gjort meget ud af, at han er fra Herfølge a", og lokale initiativer som dette støtter han gerne op omkring.
Han mødtes derfor med Inge-Lise Hansen i skolegården torsdag eftermiddag, hvor de kiggede på det område, hvor det er planen, at få danmarkskortet tilbage.
- Det kort var altså helt unikt, fortæller Inge-lise Hansen. Vi børn lærte jo, hvor de forskellige byer lå rundt omkring i Danmark, for på det gule kort var alle byerne markeret med røde prikker. Det var også lidt af en turistattraktion, så det skal lykkes os at skaffe de næsten kr. 400.000,- som det koster at få det lavet igen.
Peter Aalbæk støttede omgåede med et flot pengebeløb, fortæller Inge-Lise Hansen.