Satte slutspurten ind
Avedøres sjællandsseriemandskab var to mål nede med 10 minutter tilbage
Et tilfældigt frispark uden for feltet blev flot omsat og føring til badebyen ved nordkysten af Sjælland. Herefter kom der gang i kortspillet! Gult til Hornbæk og kort efter gult til Mikkel Bang og rødt til en fra Hornbæk efter frispark og lidt skubben rundt... - Vi regnede da med, at det ville være til vores fordel at spille i overtal, men alligevel blev det 0-2 på en hurtig omstilling, hvor Avedøres spillere ¿sejlede¿ forvirrede rundt. Inden pausen fik Toke Svenden gult, og Hornbæk nåede også et få et gult inden fløjtet til pausen... - Fra starten af anden halvleg blev Chris Lindskow sendt på banen og fik sat lidt mere styr på spillet. Han havde selv en fornem afslutning, men målmanden satte hænderne i det nærmeste hjørne og klarede i håndboldstil. Avedøre kom frem til flere gode muligheder, men med 10 minutter igen var vi stadig bagud med to mål på trods af, at Hornbæk havde spillet med 10 mand siden midten af 1. halvleg... - Patrick Nordahl scorede fra tæt hold efter 82 minutter og Bjørn Jensens kanonmål i krogen tre minutter senere gav et ok-resultat mod bundholdet. Men ikke optimalt! - Nicholas Helstrup havde med et minut tilbage et hovedstød fra tæt hold, som målmanden fra Hornbæk reddede med en fornem refleks. Jeg ved ikke hvordan, og det gør han nok heller ikke selv!