Forligspartier bestemmer
Arkiv
Borgmester Joy Mogensen (S) har indkaldt de andre partier i budget-forliget, nemlig SF-R-K, til et møde om ny svømmehal for at afklare om et oplæg udelukker et bassin på 50 meter. I forliget fremgår det, at hvis man kan få et langt bassin og tilfredsstillende udenomsfaciliteter for de bevilgede 110 millioner kroner, skal denne løsning vælges.
- Jeg vil også gerne diskutere sagen med de øvrige partier.
- Men de elementære politiske spilleregler er nu en gang sådan, at de partier, der gennem budgetforlig er med til at skaffe kommunen de nødvendige penge, bestemmer også, hvordan de skal bruges.
- Derfor er det i denne sag, S-SF-R og K, som først skal blive enige om en løsning, understreger borgmesteren.