Politiet snuppede bilen
Arkiv
En færdselsaktion mandag formiddag på Københavnsvej endte med, at politiet udskrev bøder til seks mennesker, der kørte for hurtigt. Ordensmagten slog også kloen i en syvende 35-årig, mandlig fartsynder, men han kunne ikke slippe fra episoden med bare en bøde. Manden kørte 82 km/t et sted, hvor han måtte køre 50 km/t, men det var ikke alt. En nærmere undersøgelse af manden afslørede, at han var frakendt kørekortet, men alligevel var blevet taget bag rattet på en bil fire gange. Hans bil blev derfor konfiskeret.