Stegt flæsk og fællessang
Vojens Kultur- og Musikhus har fået stor succes med "mad og musik"
Hen over de seneste år har Vojens Kultur og Musikhus udviklet sig til at blive et rigtig velbesøgt spillested, og selv om der - på stedet - drømmes drømme om lidt mere plads, så er intimiteten en del af kvaliteten på stedet.
Da der forleden var irsk musik på plakaten, var der også irsk stuvning på tallerkenen og det var noget publikum tog imod med kyshånd. Derfor har arrangørerne besluttet også at tilbyde spisning i forbindelse med det næste musikarrangement i huset.
Så når Allan Ørslev og Anders Farsted kommer til Vojens med parrets populære syng-med arrangement, torsdag den 8. Maj, kan de musikalske lækkerier nydes med eller uden spisning:
"Menuen på dagen er stegt flæsk med persillesovs. Spisningen begynder klokken 18.30 og mad skal bestilles forud. Er man blot til musik og sang, kan billetter købes i døren. Koncerten begynder klokken 19.30.