Påskefrokost og påskekoncert med X-Factor-Pernille på Varde Torv
Der er bestemt lagt op til påskefest i byen i dag. Her gæster x-factor-deltager Pernille Nordtorp nemlig hjembyen i forbindelse med en påskeferie hos sin familie i Sig
Bag arrangementet står Radio Charlie og Varde Handel, der glæder sig til at få besøg af den gæve sangerinde, der løb med en 4. plads i årets show.
”Det er rigtig fint, og vi er super glade for, at det lader sig gøre”, siger Karina Kikkenborg fra Radio Charlie bakket op af Varde Handels marketingchef Ulla Højgaard, der også har svært ved at få armene ned: ”Vi ved, at påsken er samlingstidspunkt i mange familier, og her er en god mulighed for at suse en tur ned i Varde Handelsby og få en rigtig festlig oplevelse.”
I dag er der i øvrigt ikke sparet på påskehyggen i byen, hvor flere af byens butikker disker op med diverse lækkerier til kunderne på dagen.
Pernille Nordtorp giver specialkoncert på torvet kl. 12.00 med efterfølgende autografskrivning.