Fortsæt til indhold

Engstrandskolen fik besøg af hollandsk delegation

7. klasse på Engstrandskolen havde besøg fra udlandet, da de havde gennemført nationaltest i engelsk

Arkiv
Arkiv

Debatten om nationale test i Danmark har ikke manglet - hverken før de blev indført eller efter - og både lærere, skoleledere, forældre og elever har haft en mening om det. I Holland står undervisningsministeriet netop overfor at skulle indføre nogle lignende prøver og derfor var en hollandsk delegation i sidste uge på besøg i Danmark for at se nærmere på den danske model af nationale test. Delegationen ledte efter fordele og ulemper. Som en del af deres tur ønskede den hollandske delegation at tale med nogle danske elever, der netop havde gennemført en national test. Derfor var det store hold fra Holland på et kort besøg hos 7. klasse på Engstrandskolen, der tirsdag netop havde gennemført den nationale test i engelsk. - Vi er her for at se, hvordan man gør det i Danmark, og hvilke udfordringer I har haft med at indføre den her form for test, sagde delegationens leder Boudeweÿn Spoorenberg til Hvidovre Avis. Det var således ikke bare børnenes forhold til testen, men også hvordan forældre, lærere og skoleledere har modtaget de nationale test. Mens eleverne færdiggjorde testen blev delegationen budt velkommen af borgmester Helle Adelborg og skolens ledelse. Målet med besøget var dog først og fremmest at tale netop med eleverne, så da testen var overstået kastede de hollandske gæster sig spørgelystent over eleverne. ¿Bliver I nervøse, var den svær..?¿. - Nej, jeg bliver ikke så nervøs nu, som jeg gjorde første gang, forklarede en elev. Delegationen var ligeledes interesseret i forældrenes reaktion, forberedelse og om de nationale test ikke bare er spild af tid, fordi man under testen ikke lærer noget nyt. - Vi har omkring 200.000 elever i Holland, der skal testes, så det er et stort issue i Holland og har fyldt meget i den offentlige debat. Så vi vil selvfølgelig gerne lære af de erfaringer, man har gjort sig i Danmark, så vi ikke laver de samme fejl, sagde Boudeweÿn Spoorenberg.key