Fortsæt til indhold

Haderslev-virksomhed trodser krisen

PK Invest i Haderslev: Hurtig levering og kundepleje

Arkiv
Mette Henriksen

Haderslev-virksomheden PK Invest, der beskæftiger sig med køb og salg af møbler, trodser krisen. Det sidste års tid har firmaet fordoblet antallet af sine ansatte i Haderslev, så der nu er 10 ansatte. Med datterselskaber tæller medarbejderstaben yderligere fem ansatte.
“Vi udvikler os konstant på produktsiden, som strækker sig over alle rum i boligen,” fortæller Ricki Schmidt, som sammen med Kim Binger står bag
“Vi udvikler os også hvad angår vores afsætningsmarkeder. Vi er i gang med at etablere vores egen webshop i Tyskland, men har i gennem en lang årrække været stærkt repræsenteret via vores tyske samarbejdspartner, som er den første i Europa på Ebay platformen, der har nået 1.000.000 positive tilkendegivelser fra slutkunder som har købt hos dem,” uddyber Ricki Schmidt, som ikke er bange for at tage kampen op mod konkurrenterne.
“Vi befinder os i et marked hvor der er et stort potentiale, men også mange udbydere som konkurrerer om kunderne,” siger han.
“Derfor forsøger vi på at skille os ud ved at kunne levere indenfor ganske kort tid, da langt størstedelen af vores varer er på vores eget lager. Vi køber direkte på fabrikker i udlandet og i Danmark, hvor vi køber forholdsvise store kvantiteter som sikrer os de rigtige priser.”
Virksomheden har stor fokus på kundeservice, og det giver pote.
“Det gælder både før, under og efter et køb. Denne fokus afspejler sig i en god Trustpilot profil, som er kundernes talerør til offentligheden.”
fakta
PK Invest med hovedsæde i Haderslev, afsætter sine varer gennem egne web shops og online portaler. Virksomheden fremtiller også egne modeller, som blandt andet produceres i Brasilien, Frankrig og Danmark. Med godt 4.500 Mm lager i Haderslev og ekstern lager i Tyskland, er leveringstiderne hurtige.