Fortsæt til indhold

U13 spillere vandt DM for hold

Arkiv
Arkiv

U13 spillerne fra Kolding badmintonklub fik medaljer med hjem, ved weekendens DM i Solrød. Lørdag startede holdet med at vinde 9-0 over Brønderslev og derefter 8-1 over Værløse. Søndag skulle holdet møde Skovshoved i kampen om at komme i finalen. Denne kamp vandt KBK med 6-3. Så stod finalen, som alle havde regnet med, mellem Kolding og Højbjerg. Højbjerg har til denne sæson fået meget forstærkning fra omkringliggende Århus klubber og længere væk: deres 1. herresingle kommer fra Skive.
På trods af dette, var Kolding svagt favoritter da Kolding i holdturneringen vandt 7-2 over Højbjerg, men da havde KBK også alle sine spillere i 100% form. Georg døjer med en knæskade og Emilia havde været syg i ugen op til DM. Derfor havde både Georg og Emilia også siddet over i en kamp om lørdagen, hvor reserverne Jeppe og Sindia kom ind og gjorde det super flot.

I finalen kom KBK efter de første 2 mixdoublekampe bagud med 0-2, hvilket træner Kasper også havde forberedt spillerne på, men også sagt, at de trods dette sagtens vil kunne vinde. Herefter kom KBK på 2-2 efter de to herresingler, hvor Joachim dog valgte at gøre det lidt for spændende ved at tabe første sæt og derfor måtte ud i 3 sæt.
Efter damesinglerne var KBK bagud 2-4 og det betød, at KBK skulle vinde alle doublekampene, for at blive Danmarksmestre. Efter at første herredouble med Joachim og Max havde tabt første sæt, var Højbjerg ved at begynde og danse sejrsdans, men koldingdrengene ville heldigvis noget andet, og vandt klart de næste 2 sæt, og dermed kampen. Georg og Magnus kom ubesværet igennem den anden herredouble og derefter var stillingen 4-4, og så var det damedoublen der skulle afgøre hvor guldet skulle placeres. Heldigvis har Emilia og Amalie prøvet at stå i pressede situationer før, så efter at de var bagud med 13-18, vinder de mirakuløst med 21-18 i første sæt. I andet sæt kom de rigtig dårligt fra start igen, og var bagud 5-11, men igen viste pigerne format og kunne vinde sættet med 21-19 og jublen kunne næsten ingen ende tage.

Holdet som hjembragte det første Danmarksmesterskab for ungdomshold til Kolding Badminton Klub, består af Amalie Schultz Terp-Nielsen, Signe Schultz Terp-Nielsen, Emilia Nesic, Sindia Pilgaard, Joachim Anneberg Mikkelsen, Georg Borup Friberg, Magnus Klinggaard Andersen, Max Bøgedal og Jeppe Helenius.

Det er værd at bemærke, at alle spillere på holdet, på nær Sindia, er de samme som for 2 år siden vandt titlen Årets U11 hold i kampen om at være det bedste hold i landet i U11 årgangen. Dvs. der er en stor stabil U13 trup i Kolding BK. Det bliver spændende at følge holdet til næste år, hvor alle spillerne bliver U15 spillere. Det er også værd at bemærke, at 6 af disse spillere næste skoleår er at finde i Eliteidrætsklasserne på Brændkjærskolen.