Fortsæt til indhold

Det store påskemåltid i Brændkjærkirken

Arkiv
Arkiv

Nadveren indstiftes Skærtorsdag, det er Jesus sidste måltid med sine venner. Det er gudstjeneste og måltidsfællesskab. Måltidet spises ved et smukt dækket bord i selve kirkerummet. Det er et Påskemåltid, der består af mange elementer, bitre urter, usyret tårebrød, lam m/judasøre og bygsalat(opstandelse salat).
Mystiske, velduftende og lækre retter, der har stor smag af påske. Påske, er nyt liv til mennesker, Gud giver kærligheden til jorden og menneskerne. Det er en meget sanselig oplevelse, hvor menigheden ikke bare får påskens budskab ind genne ørene, men oplever påsken med smagsløg og alle sanser. Man sidder ikke bare med hver sin tallerken og kigger ind i fjernesynet, eller spiser alene for at blive mæt. Vi gumler sammen, vi ser hinanden. Det bliver billedet på noget nyt, på fællesskabet med Gud og Hinanden.

Måltidet er hentet fra den provokerende kirkekogebog af præsten og provokatøren Poul Joakim Stender.
Med titlen ”Præsten og kogejomfruen”.
Det kræver tid, vilje og viden at omsætte disse opskrifter til fuld oplevelser og derfor er de frivillige ildsjæle i gang i dagene op til skærtorsdag.
Begge præster ved Brændkjærkirken medvirker, samt et jazzorkester. Der ligger på Brændkjærkirken hjemmeside, www.breandkjearkirken.dk billeder fra påskemåltidet 2013.
PåskeNatkirken er i Sct. Nicolai kirke. Natkirken er et liturgisk forløb fra den tomme grav til mødet med den opstandne. Tidspunktet er fra kl. 23.00 til kl. 6.30. PåskeNatkirken indledes med Orgelkoncert, Andagt og Musikindslag. Sognepræst ved Dalby kirke, Jens Christian Bach iversen medvirker. Gennem natten læses der tekster om Jesus liv, om vennernes svigt, om død og opstandelse. Når natten bliver til morgen fejres opstandelsen med trompet fanfare og sang på kirkepladsen.
Programmet kan ses på Sct. Nicolai kirkes hjemmeside www.sanktnicolai.dk.