Stilhed før stormen på Risbjerggård?
Risbjerggårds Venner holder årsmøde på mandag. Formanden Erling Groth fortæller her hvorfor de bliver ved med at kæmpe for den gamle gård. Og om mulighederne for at indpasse det gamle Hvidovre i en ny bymidte
2014 skulle ellers være året hvor Risbjerggårds og Hvidovre Bymidtes fremtid skulle diskuteres grundigt mellem borgerne og byrådet. - Hvorfor bliver I ved med at kæmpe for en gammel bygning fra 1878? -Jamen, Risbjerggård er jo et helt særligt sted. I høj grad for de mange der er født eller opvokset i Hvidovre. Men også for moderne familier, som lægger vægt på de kulturhistoriske rødder, som findes der hvor de bosætter sig og hvor deres børn skal vokse op. Den lokale historie er ikke kun noget på et museum. Den kan også være et godt brand for en kommune - hvis kommunen ellers selv kan få øje på det, svarer Erling Groth... - Hvad er så det særlige ved Risbjerggård? - For det første er den noget af det eneste, der er tilbage fra fortiden - og den ligger både centralt og meget synligt. Risbjerggårds Venner vil værne om den bevaringsværdige gård, som i 1920¿erne og 30¿erne blev til restauration og fik tilbygget den store sal med scene og balkon... Hvis Gårdens vægge kunne tale Hvis gårdens vægge kunne tale, ville man høre fortællingen om det sociale liv i Hvidovre, i den periode hvor bondeland blev forvandlet til lysthusbebyggelse og til arbejder- og middelklasseforstad. På grund af de særlige historiske lag forbindes Risbjerggård med en særlig kulturel identitet og ¿ånd¿ - modsat mange nutidige haller. Udflytterne og tilflytterne skabte et væld af foreninger, som næsten alle samledes på Frihedskroen eller Risbjerggård til deres sociale og kulturelle gøremål. Folk føler for Risbjerggårds atmosfære. - Med sin placering lige overfor Hvidovre Rådhus har den gamle gård også en central betydning i gadebilledet og for det kommende byrum og kulturtorv, som kommer over mod rådhuset, siger Erling Groth.. - Alle partier er jo enige om, at borgerne skal høres. Hvad er problemet? - Hvis der lige nu sidder politikere eller embedsmænd og pønser på hvordan man skal gennemføre - eller få overstået - borgerhøringen om Hvidovre Bymidte, så er der mange gode grunde til at se tilbage på de seneste års erfaringer med borgerinddragelse. I 2013 nåede kommunen aldrig at få inviteret Hvidovreborgerne til reelle handlinger før det hele var forbi, siger Erling Groth... Og han fortsætter: - Byrådet havde sært nok gjort selve borgerprocessen til en integreret del af den udbudsrunde, som reelt betød, at bymidtespørgsmålet blev en sag ført bag lukkede døre. Hvorfor måtte borgerne ikke give deres besyv med inden udbuddet blev låst fast og sendt ud? Var der ikke tiltro til, at borgerne kunne bidrage til et visionært projekt for vores fælles bymidte, sådan som det er sket i talrige andre byer? Hvorfor iførte politikerne sig selv mundkurv inden debatten med borgerne kom i gang, spørger formanden for Risbjerggårds Venner... - Resultatet blev, at ikke et eneste byggefirma fandt embedsmandsoplægget så attraktivt, at de ville byde på det. Dermed faldt det hele til jorden. Den debat om Risbjerggård og bymidten som rent faktisk fandt sted i 2013 skete på initiativ af borgerne - og takket være Hvidovre Avis og Facebook... Fenger-projektet i 2009 - Det såkaldte Fenger-projekt i 2009 var en farce. Det hele så ud som det var klappet af med en håndplukket investor før byrådet blev involveret og før den formelle høring fandt sted midt i sommerferien. Risbjerggårdgrunden - det der i Matador svarer til Rådhuspladsen - skulle afhændes til foræringspris (seks mio. kr.) for at give plads for endnu et supermarked, en biograf og andre bygninger som tilsammen ville omslutte Risbjerggård i en grad, som var både hensynsløs og usmagelig, mener formanden for Risbjerggårds Venner... - I den forbindelse fandt man samtidig anledning til at bestille en nedgradering af Risbjerggårds bevaringsværdighed, uden at inddrage kommunens egen fagekspertise på bygningsbevaringsområdet. Det er ikke for stærkt at kalde det en skandale, siger Erling Groth og tilføjer: - Hvis borgerne ikke i 11. time havde sat en kæp i hjulet på Fenger-projektet i 2009, så er jeg sikker på, at Risbjerggård havde været revet ned i dag. For projektet afsatte ingen penge til at renovere Risbjerggård... Stilhed før stormen? - Misforstået fremskridtsoptimisme har de senere år fået politikere til at foreslå gården nedrevet for at give plads for ¿moderne¿ 1970¿er arkitektur i glas og stål. Det ér tiden løbet fra, men vi har nok ikke set det sidste angreb fra den kant, slutter Erling Groth... Foreningen Risbjerghgårds Venner blev stiftet allerede i 1978 og har i de seneste år sammen med andre foreninger - været med til at videreudvikle gården og udenoms- arealerne, med særlig vægt på rockmusik, koncerter og bymidtefestivaler. På generalforsamlingen 14. april kl. 19 giver Gnags-forsangeren Peter A.G. Nielsen en støttekoncert for netop Risbjerggård som spillested. Bestyrelsen fremlægger derefter forslag til revision af den bymidteplan som foreningen har udarbejdet. redhvidovreavis.dk