Fortsæt til indhold

MINDEORD

Arkiv
Arkiv

Jørgen Olsen vil sikkert blive husket af nogle de andre aktive i Socialdemokratiet, hvor han og hans far Carlo Olsen havde deres aktive gang i mere end 20 år. Så tæt var deres parløb, at en af de få gange han ikke fulgtes med sin far, blev han spurgt af en af de faste deltagere om ¿Hvad laver din bror i dag?¿ - en kommentar som Jørgen i flere år med et skævt smil påstod sig at være blevet meget pikeret over. Jørgen var som ung søn af slagterparret Gurli og Carlo meget engageret håndboldudøver og havde sin færden i et dengang meget mindre Hvidovre og da han mødte sit livs Birthe startede de som nygifte med at flytte sammen på et værelse i hendes far Svend Aage Lindstrøms lejlighed i Spurvegården - Ja! Sådan var tiderne, dog voksede Hvidovre og det var med glæde at de, Birthe og Jørgen kunne flytte i 2½ værelses lejlighed på Hvidovrevej 504. Her fik Jørgen ansættelse til det kommunale og han var først i en kort periode ansat ved Hvidovre Kommune og siden søgte han til Rødovre Kommune, hvor det egentlige jobliv kom til at blive afviklet. Jørgen sad i Skole- og Fritidsforvaltningen i Rødovre kommune og havde herudover sin aktive involvering som underviser på Dansk Kommunalkursus og sit aldrig svigtende engagement i aktivt at tage del i de sociale forpligtigelse som skoler, daginstitutioner, øvrige bestyrelses- & tillidserhverv skabte et kæmpe vidt forgrenet netværk, hvor han aktivt sad med i diverse udvalg i Hvidovre kommune. Jørgen og Birthe valgte med deres tre børn - to drenge og en adoptivdatter fra Korea - at skifte lejligheden ud med en villa på Ærtebjergvej 38. For parret, der ellers var indædte Hvidovrebønder, gik turen, da alle børnene var fløjet fra reden, til først et kort ophold på Frederiksberg, så et par år i lejlighed i Lyngby, til en lejlighed i Rødovre - alt i mens at de fortløbende næsten kun var at finde i deres elskede sommerhus i Rørvig i hele sommerhalvåret. Jørgens alt for tidlige død gjorde, at han kun verbalt hørte om det sidste skud på stammen af børnebørn idet den sidste tilkomst var en realitet den 8. april om eftermiddagen inden Jørgen døde senere samme nat ¿ i øvrigt en børnebørns flok, der med nutidens sammenbragte familier samlet set er vokset til 13 i alt. Ære være Jørgen Oluf Olsens minde - vore tanker går til Birthe, hans hustru gennem mere end 52 år. Jørgen blev bisat fra Rørvig Kirke i fredags. Steen Olsen